Annonce

Det kan du lave på togturen til Amsterdam

Tidligere ville mange være steget på et fly, når turen gik til Amsterdam, men i dag er det ikke særligt klimakorrekt at rejse på denne måde, i det mindste ikke til destinationer, man kan nå indenfor et rimeligt antal timer i bil eller tog. Står du og skal afsted med toget til Amsterdam, og spekulerer du på, hvad du skal få tiden til at gå med, så læs med her, hvor vi giver dig tre tips til underholdning om bord.

Måske rejser du med en rejsefælle i form af en kollega, din partner eller dit barn, så kan I sikkert godt få tiden til at gå med at tale sammen eller måske spille et spil. Det kan dog også være rart nogle gange at trække sig lidt tilbage og lave noget for sig selv.

Køb aktier

En af de ting, du kan gøre, er at købe aktier eller måske blot følge med i aktiemarkedet fra din mobiltelefon. Måske har du længe overvejet at købe Tesla aktier eller andre, og nu har du så tiden til at få købt dem, vel at mærke hvis kursen er rigtig. Er du ny på aktiemarkedet er det måske ikke på en togtur, du skal gå i gang med at handle, men så kan du bruge tiden på at sætte dig ind i, hvordan markedet fungerer.

Husk altid at lave din egen research, inden du køber en aktie, for kun du er ansvarlig for de handler, du foretager, og aktiemarkedet er som bekendt et sted, hvor store summer både kan tjenes og mistes.

Læs en god bog

En lang togtur er alle tiders mulighed for at fordybe sig i en god bog. I en travl hverdag kan det knibe med tiden til at få læst det, man gerne vil, men i toget er der ikke nogen opvask der skal tages, børn der skal hentes eller jobansøgninger, der skal skrives. Overvej i god tid inden afrejse, hvilke bøger du skal have med. Tilbage er der kun at glæde sig til at forsvinde ind i ordenes verden.

Hør spændende podcasts

Hvis du medbringer dine hørebøffer, kan du også bruge togtiden på at høre podcasts eller lydbøger. Det myldrer frem med spændende podcasts om alt mellem himmel og jord, og der er helt sikkert også nogle, du vil finde interessante. Du kan både høre om Dolly Partons baggrund for hendes store hit Jolene og du kan få optrevlet historien om den norske milliardær, hvis kone på mystisk vis forsvandt og stadig ikke er fundet.

Således er der masser, man kan tage sig til på togturen til Amsterdam, og der er ingen grund til at frygte de mange timer, tvært i mod kan man glæde sig til ro, afslapning og spændende sysler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *